Forløb specifikt udviklet til at hjælpe mennesker ud af overspisningsmønstre og uhensigtsmæssig snackadfærd

MADro

– slip madstøj og få ro i din relation til mad

Et 10 ugers forløb for dig, der oplever, at mad fylder for meget – og som ønsker en mere rolig og stabil tilgang til mad, krop og sundhed.

På forløbet arbejder vi med det, der ligger bag dine mønstre, så du kan skabe noget, der faktisk holder

Næste opstart:
AUGUST 2026

Hvis du er træt af kampen med mad, og længes efter ro i dit forhold til spisning, er dette forløb skabt til dig

Det handler ikke om viljestyrke

Det handler om ubetinget tilladelse til mad

Måske fylder mad mere, end du ønsker – i dine tanker, i dine valg og i dine følelser. Det handler ikke om mere viljestyrke, men om at forstå dine mønstre, så du kan skabe en mere rolig og stabil tilgang til mad, krop og sundhed.

Til dig der længes efter ro

Når mad fylder mere, end det burde

Måske har du i lang tid forsøgt at skabe ro eller finde balance med regler, kalorietælling, kontrol eller nye planer for din spisning – uden at det for alvor har ændret noget.

Du ved egentlig godt, hvad du tænker, du burde gøre.

Alligevel ender du ofte et helt andet sted! 

Det har aldrig handlet om mere rygrad. Det har altid handlet om mønstre, som kan opdages, forstås og ændres.

Om forløbet

Et forløb, der går bag om dine mønstre og vaner

Forløbet hjælper dig med at forstå, hvorfor du spiser, når du ikke er sulten, og hvad der faktisk sker i kroppen og med tankerne op til overspisning eller anden uhensigtsmæssig spiseadfærd.

Du lærer at skelne mellem fysisk sult og følelsesmæssige behov, og at reagere på begge dele uden kontrol, skam eller alt eller intet tankegang.

Du får:

Vi arbejder ikke med restriktioner og regler – men med forståelse og bæredygtige forandringer.

Er det her for dig?

MADro er for dig, der…

oplever, at mad fylder for meget i din hverdag

kæmper med overspisning eller følelsesmæssig spisning

har tankemylder omkring mad, krop eller vægt

svinger mellem alt for meget kontrol og helt at give slip

ønsker en mere rolig og bæredygtig tilgang til mad

Du er ikke alene

Et trygt fællesskab med plads til dig

Forløbet foregår online på små hold, hvor du møder andre mennesker, der står i noget af det samme.

Mange oplever det som en stor lettelse at opdage, at de ikke er alene. Samtidig er der plads til, at du kan være med på din egen måde.

Du bestemmer selv, hvor meget du vil dele – og du bliver ikke presset til noget.

Har du en sundhedsforsikring?

Få dækning eller tilskud til autoriseret klinisk diætist

I mange tilfælde kan konsultationer hos en autoriseret klinisk diætist dækkes helt eller delvist gennem din arbejdsgiver eller private sundhedsforsikring.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du er i tvivl om dine muligheder.

“Inden jeg startede på MADro, fyldte mad alt i mit hoved. Jeg tænkte konstant på, hvad jeg måtte, burde og ikke måtte spise.

Jeg endte alligevel i overspisninger flere gange om ugen. I forløbet opdagede jeg, at det slet ikke handlede om mad, men om alt det, jeg brugte mad til at håndtere.

Jeg har ikke længere den samme indre kamp, og jeg kan spise uden dårlig samvittighed og uden at miste kontrollen.

MADro har givet mig en følelse af frihed, jeg ikke troede var mulig. Mad fylder ikke længere det hele. Jeg føler mig mere tryg i mig selv og mindre styret af gamle mønstre.”

– Kvinde, 43 år

Du får ikke endnu en ulidelig kostplan...

... du får en ny måde at forstå dig selv på

I stedet for tankemylder og skiftende kontrol oplever mange efter forløbet en større ro i hverdagen, en bedre forståelse af deres egne mønstre og en tilgang til mad, som faktisk er til at holde fast i over tid.

Det handler ikke om at gøre det hurtigt eller rigtigt, men om at skabe noget, der holder.

Du vil typisk opleve:

Sådan foregår det:

Forløbet er bygget op, så du får både undervisning, støtte, personlige samtaler, indsigt og konkrete redskaber:

  • Undervisning
  • Individuelle samtaler
  • Metoder og øvelser mellem sessioner
  • Løbende justering ud fra din unikke situation

Vi arbejder i et tempo, der giver mening – ikke i et tempo, du skal presse dig selv ind i.

Praktisk

Forløbet strækker sig over 10 uger og er struktureret så din udvikling mod madro støttes bedst mulig. Forløbet veksler mellem undervisning på hold og personlige samtaler med mig* 

  • Opstart: næste hold har opstart i uge 35
  • Varighed: 10 uger
  • Tidspunkt: tilpasset dig
  • Format: online
  • Deltagere: mindre hold
*alt undervisning og personlige samtaler foregår online via zoom.

Praktisk information og pris for MADro

Pris og tilskud

Pris for hele MADro forløbet

Et 10 ugers specialudviklet forløb til dig, der ønsker hjælp til at bryde med dine overspisningsmønstre og uhensigtsmæssige snackadfærd, så du opnår ro i dit forhold til mad, krop og sundhed.

Pris før tilskud:

4.995 kr.

Pris efter tilskud:*

3.545 kr.

Samlet værdi af forløbets indhold:  8.295 kr.

*Hvis du er medlem af Sygeforsikringen “danmark”, kan du få tilskud på 1.450 kr., hvilket betyder, at din egenbetaling for hele forløbet ender på 3.545 kr.

Er du i tvivl om dine muligheder for tilskud, er du meget velkommen til at kontakte mig – så hjælper jeg dig med at afklare det.

Vejledning hos klinisk diætist

Faglig og individuel vejledning fra en professionel med speciale i spiseadfærd og vaner

I mine konsultationer arbejder jeg med at skabe overblik og retning i din spisning – uden at det bliver endnu en ting, du skal gøre rigtigt.

Jeg tager udgangspunkt i din situation og hjælper dig med at forstå de mønstre, der påvirker din hverdag, så du opnår en måde at spise på, der støtter både dit fysiske og mentale velvære.

Modul 1

Måltider, mæthed og spisning

På modul 1 gennemgår vi faglig og evidensbaseret viden om mad og måltider, så du bliver i stand til at forebygge uønsket spisning på baggrund af sult.

Her bliver du introduceret for forudsætningerne for at kunne spise mere afslappet og intuitivt, samt bliver guidet i sult, mæthed, mad og måltider som understøtter hensigtsmæssig spiseadfærd.

Der kommer til at være fokus på blandt andet måltidsfordeling- og sammensætning, mad som understøtter mæthed og nydelse, sensorisk mæthed, og hvordan du implementerer det i hverdagen uden at skulle ændre dine nuværende spisning drastisk. 

Redskaber, metoder og øvelser på modul 1:

✔️ Sådan skaber du en stabil måltidsstruktur som forebygger overspisning
✔️ Sådan mærker og navigerer du ud fra dine sult- og mæthedssignaler
✔️ Sådan sikrer du sensorisk mæthed i praksis
✔️ Sådan skaber du et mættende måltid
✔️ Kost og kontekst dagbog

På modul 1 ligger ligeledes første personlige samtale, som planlægges individuelt.

Modul 2

Uhensigtsmæssige tanker og regler om mad – og hvordan du udfordrer dem

“Nu kan det også være lige meget, nu har jeg ødelagt det hele”

Dén sætning er jeg ret sikker på, at du kan genkende? Det kan de fleste.

Dette modul har fokus på at give dig en bedre forståelse for lige præcis dit forhold til mad. Her begynder vi så småt at bevæge os ind i de tanker, som kan spænde ben for din spisning i dagligdagen – og som kan trigge overspising.

Du får konkrete redskaber og værktøjer til, hvordan du håndterer negative tanker om mad, samt hvordan du opnår ubetinget tilladelse til mad, så risikoen for overspisning mindskes.

Derudover har dette modul fokus “alt eller intet” tanker om mad og sundhed. Du får en gennemgang af, hvorfor negative tanker overhovedet er opstået i første omgang – og hvad der holder dem ved lige.

Du lærer, hvorfor det aldrig er nødvendigt at tænke “nu kan det også være lige meget” om mad og spisning. Du lærer, hvordan du begynder at anse alle fødevarer som ligeværdige. Og allervigtigst, så lærer du at slippe dine regler og restriktioner om mad, så du kan leve langt mere frit i din hverdag, uden konstant at tænke på mad som rigtigt og forkert. Du lærer, hvordan fx kage på arbejdspladsen eller chokolade om eftermiddag altid kan nydes, uden dårlig samvittighed.

Redskaber, metoder og øvelser på modul 2:

✔️ Sådan håndterer du tanker der kan trigge underspisning og kompenserende adfærd
✔️ Overbevisninger om mad (som måske ikke er sande)
✔️ Øvelse: lær at levne
✔️ Øvelse: Spis det bedste først
✔️ Sådan tackler du “nu kan det også være lige meget” tanker ´
✔️ Sådan kan alle fødevarer indgå i din kost på lige fod
✔️ Få nuanceret dine regler og restriktioner

Modul 3

Følelsesmæssig spisning og selvværd

Dette modul handler overordnet om følelsesmæssig spisning og det dybere arbejde med at forstå, mærke og regulere sine følelser, uden at dulme med mad. Du får både indsigt i, hvorfor overspisning ofte har rod i emotionelle tilstande, og hvordan kroppen sender signaler, som vi kan lære at lytte til, når vi er på vej til at spise på autopilot.

Du lærer, hvordan du opdager og bliver bevidst om, hvornår du spiser på baggrund af følelser og tanker, og hvordan du undgår det. Uanset om det er træthed, vrede, overvældelse, glæde eller en helt anden følelse, så bliver du i stand til at kunne mærke, hvornår der er en følelse på spil i din krop, som du har lyst til at dulme med mad.

Du lærer, hvordan du møder følelser og lærer at være med dem, så de til sidst ikke ender i overspisning. Og så lærer du naturligvis, hvordan du regulerer dig selv, både akut og forebyggende, når følelserne raser og du er på vej i snackskuffen. Du får viden og redskaber, som gør dig i stand til at skabe nye strategier, som kan stå i stedet for spisning, når du er følelsesmæssig overvældet. Du får, helt konkret, fundet en ny strategi, som du kan anvende næste gang du mærker at være på vej ud i følelsesmæssig spisning.

Modulet introducerer metoder, der styrker et mere afslappet og tillidsfuldt forhold til mad, bevægelse og sundhed. Der er særligt fokus på selvværd, at holde effektive pauser og at sætte kærlige grænser, som forebygger udbrændthed og overspisning. Og så er der fokus på at erstatte gamle, uhensigtsmæssige vaner med nye, bæredygtige strategier – som fx mindful spisning, at lytte til sin “indre madsnob” og at bruge små mikrohandlinger i hverdagen, der mindsker behovet for overspisning.

Redskaber, metoder og øvelser på modul 3:

✔️ Sådan bliver du bevidst om følelsesmæssig spisning
✔️ Kropslige signaler
✔️ Øvelse: Kropsscanning
✔️ Øvelse: Lær at sige fra og sætte grænser
✔️Hverdags spise-metoder der kan minimere dit indtag af “overflødig mad” uden at begrænse
✔️Introduktion til din indre madsnob
✔️Mindful spisning
✔️Øvelse: pizza og bland selv slik
✔️ Konkrete metoder til at øge dit selvværd
✔️ Egenomsorgs-guide

Moduler & indhold

FAQ

Skal jeg dele noget personligt i gruppen?

Nej. Du bestemmer selv, hvor meget du vil dele.
Du kan sagtens få noget ud af forløbet uden at sige ret meget – og mange oplever faktisk, at det føles trygt bare at lytte og spejle sig i andre.

Næste hold starter onsdag i uge 35.

Der udgives en ny undervisning hveranden onsdag gennem forløbet.

Du er velkommen til at være med LIVE til undervisningen hveranden onsdag fra 10-11. 

Hvis du er forhindret i at deltage i en eller flere sessioner, eller blot selv vil streame undervisningen, vil der naturligvis være mulighed for replay, så du kan se undervisningen, når det passer dig, så længe forløbet varer.

De personlige samtaler planlægger vi naturligvis individuelt, så de passer dig.

Der er mulighed for at betale hele forløbets pris på én gang eller dele betalingen op i 3 rater.

Det er helt op til dig, og du kan vælge den løsning der passer bedst til dig under “tilmelding”

Tilmelding og betaling
Tilmelding til forløbet er bindende ved gennemført betaling. Betaling sker via de betalingsmuligheder, der fremgår ved køb.

Fortrydelsesret
Ved køb via hjemmeside gælder 14 dages fortrydelsesret i henhold til forbrugeraftaleloven.

Fortrydelsesfristen løber fra købsdatoen.

Hvis forløbet påbegyndes inden for fortrydelsesfristen, bortfalder fortrydelsesretten, hvis deltageren ved tilmelding har accepteret dette.

Afmelding før opstart
Ved afmelding efter fortrydelsesfristen og inden forløbets opstart gælder følgende: afmelding efter 14 dage → ingen refundering.

Pladsen er personlig og kan ikke overdrages uden skriftlig aftale.

Afmelding efter opstart
Efter forløbets start refunderes betaling ikke, uanset årsag.

Aflysning fra arrangørs side
Hvis forløbet aflyses fra arrangørens side, refunderes det fulde beløb.

Du behøver ikke stå alene med det

Hvis du længes efter mere ro i dit forhold til mad og gerne vil have støtte til at skabe en mere stabil og bæredygtig vej frem, er du meget velkommen.

Du kan tilmelde dig direkte – eller starte med en uforpligtende snak, hvis du gerne vil mærke efter først.